skovtræning for 60+

Bevægelse og fællesskab under åben himmel.

Skovtræning er for dig, der gerne vil styrke din krop på en alsidig og naturlig måde ude i det fri – sammen med andre. Deltagelse kræver ingen forudsætninger andet end lysten til frisk luft, alsidig motion og fællesskab.

Vi inddrager naturens forskellige elementer som redskaber i træningen, og du får styrket de store muskelgrupper og forbedret din kondition, balance og smidighed.

Vi laver primært øvelser med egen kropsvægt, som er skånsomme for leddene og som kan overføres til hverdagens almindelige bevægelser. Alle øvelserne kan tilpasses til dit tempo, og hvis der er en øvelse du ikke kan lave, får du en anden. Det vigtigste er, at du får rørt kroppen på en alsidig måde.

Vi træner udendørs, i al slags vejr. Når det regner, så mødes vi i regntøj og går en rask tur i det kuperede terræn.

Hvor & hvornår

Fredage kl. 9-10.
Sæsonen løber fra fredag den 26. januar til fredag den 22. marts. Ingen træning i uge 8 (vinterferie). 

Sidste fredag i måneden slutter vi træningen af med en kop kaffe.

Vi mødes på p-pladsen ved Himmelev Skov på Herregårdsvej overfor Himmelev Rideskole.

Pris

Pris for hele sæsonen: 650 kr.
I alt 8 uger.

Pris for drop in: 110 kr. pr. gang.

OBS. Jeg tager det forbehold, at jeg 1 gang pr. sæson kan aflyse, hvis der opstår sygdom eller jeg på anden måde er forhindret.

Desuden aflyser jeg, hvis DMI varsler "farligt vejr". 

Tilmelding

Skriv til mig, hvis du skal være med! SMS: 61782766.

Der er altid mulighed for en uforpligtende prøvetime.