Bjärehalvøen, Sverige
3 dage med telt

Den 24.-26. maj 2024

Turen rundt om Bjärehalvøen var en af de første gange jeg vandrede på Skåneleden - Skånes fantastiske stisystem bestående af ikke mindre end 1300 km på kryds af tværs af Skåne. Og det er en fantastisk smuk rute! Etaperne rundt på Bjärehalvøen er ikke skovrige, som mange af de andre etaper på Skåneleden. I stedet går stien ude langs kysten og kommer forbi de smukke klippeformationer ved Hovs Hallar.

om turen

Den 24.-26. maj 2024

Tag med på en forlænget weekend. Afgang fra København til Båstad i Sverige fredag morgen med tog. 
Vi vandrer ad kyststien langs Bjärehalvøen fredag, lørdag og søndag. Lørdag tager vi os god tid til at beundre klipperne ved Hovs Hallar.
Ankomst til København søndag sidst på eftermiddagen.

Sværhedsgrad

Vi skal gå 10-15 km om dagen i til tider udfordrende terræn. Du skal kunne bære på dit eget grej, dvs. telt, sovepose, liggeunderlag, mad til 3 dage og tøj efter vejret. 

Vi benytter os af allemandsretten og sover i telt undervejs. Vi kan være heldige at komme til en ledig shelter-plads, men du skal være parat til at sove i telt begge nætter.

Pris

Turen koster 1395 kr. Dertil kommer dine udgifter til mad og transport (ca. 700 kr.)

En detaljeret turplan med forslag til pakkeliste fremsendes efter tilmelding. 

Tilmeldingsfrist d. 24. april.
Gruppestørrelse: Min. 10 personer.

Tilmeld dig her eller skriv hvis du har spørgsmål til turen