Søndag d. 4. februar 2024
Kender du Ringsted Oplevelsessti? Det er en i alt 25 km lang løbe-, vandre- og cykelsti, der snor sig fra Høm Mølle syd for Ringsted, nordpå langs Ringsted Å og Haraldsted sø, og øst på forbi Vigersted og ind i Humleore Skov. Langs stien er der ikke mindre end 100 forskellige oplevelser og aktiviteter, som fx træningsredskaber, shelters og udsigtspunkter.
Det er en vandreoplevelse, der længe har været på min "to do"-liste. I modsætning de andre ture på mit Turprogram, er det altså ikke en tur jeg selv har gået - ENDNU - for jeg skal selvfølgelig til Ringsted og prøve ruten af, inden vi skal gå den sammen.
Vi skal gå 21,1 km af ruten og trods af de mange kilometer, så bliver det en tur med god tid til at snakke med hinanden og sanse naturen omkring os. Jeg deler naturligvis undervejs naturligvis gerne ud af mine vandre-erfaringer, om bl.a. udstyr, mad, gode ruter, pakning af rygsæk osv. - og fortæller om de andre vandreture i mit Turprogram.
Jeg tør godt allerede nu love, at det bliver en søndagstur ud over det sædvanlige!
Ophavsret ©