Når du vandrer med Udeglæde

Får du en velforberedt og entusiastisk turleder, der har sammensat og researchet turen, har styr på transporten, ruten og overnatningsstederne, og vil gøre alt for at hjælpe dig og resten af gruppen med at få en god oplevelse. Jeg laver kun ture, som jeg selv kender godt og er begejstret for at dele med andre. Turene er velresearchede, så der er styr på ruten, praktikken, overnatning osv., men du skal alligevel være indstillet på, at jeg kan vælge at lave om i planerne undervejs (af hensyn til fx sikkerhed eller vejret).

En tur med Udeglæde er en gruppe-oplevelse og jeg lægger som turleder vægt på at understøtte et positivt og inkluderende fællesskab blandt deltagerne.

Du får i god tid inden afgang et udførligt turdokument med dag-til-dag plan, forslag til pakkeliste mv. Til turene over flere dage opretter jeg en Facebook-gruppe, så vi kan lære hinanden lidt at kende inden vi tager afsted og lave aftaler om f.eks. samkørsel, låne/dele udstyr mv.

Du skal selv købe din transport og betale for overnatning og mad undervejs

Udeglæde sælger ikke pakkerejser. Det betyder, at du selv skal købe din transport og betale for overnatning og mad

undervejs. Jeg har naturligvis sørget for al logistikken undervejs, udarbejdet en detaljeret turplan og informerer dig om
alt, hvad du behøver at vide, så det er kun selve betalingen du skal stå for undervejs på turen.

Tilmelding og betaling
Du tilmelder dig en tur ved at sende mig en mail på kontakt@udeglaede.dk og oplyse hvilken tur du gerne vil med på.
Når jeg har modtaget din mail, sender jeg en mail med mine bankoplysninger, og når din betaling er modtaget får du en mail med kvittering på, at du har fået en plads på turen. I god tid inden turen, modtager du yderligere modtager du yderligere information om turen, invitation til turens Facebook-gruppe mv.
Du kan naturligvis også skrive til mig, hvis du har spørgsmål til en af turene.

Det med småt

FORSIKRING: Som deltager på Udeglædes ture, deltager du på eget ansvar og risiko. Du er derfor selv ansvarlig for at have en forsikring, der dækker de aktiviteter, som du deltager i, samt dækker i tilfælde af, at du er skyld i andres tilskadekomst eller tab.

AFBESTILLINGSBETINGELSER: Du har altid 14 dages fuld returret på køb af en aktivitet med Udeglæde. Hvis du derudover afbestiller indtil 60 dage før aktivitetens start, får du 75% af dit indbetalte beløb retur. Afbestiller du 60 til 30 dage før startdato på aktiviteten kan du få 50% af din betaling tilbage. Hvis du afbestiller 0-30 dage før aktiviteten kan du ikke få penge tilbage.