Næste tur: den 30. juni (stadig ledige pladser)
Som vandreglad roskildenser, er Skjoldungestien en af mine absolutte favorit-ruter.
Skjoldungestien er vandrestien i Nationalpark Skjoldungernes Land, der blev etableret i 2015.
Skjoldungestien strækker sig igennem det bakkede og varierede landskab mellem Roskilde Fjord og Bidstrup Skovene ved Hvalsø. Vi skal gå ad stiens hovedrute, der strækker sig mellem Roskilde og Hvalsø - en vandretur på ca. 30 km.
Trampesporet går gennem flot og varieret natur langs fjorden, strandenge, skove, åbent agerland, overdrev, søer og åer. Stien går gennem et af oldtidens og middelalderens vigtigste historiske landskabsstrøg og passerer blandt andet det gamle Lejre ("Danmarks Vugge"), hyggelige landsbyer og et væld af oldtidshøje.
...der godt kan lide at gå og gerne vil give dig selv en udfordring. Måske har du aldrig gået så langt før, men vil gerne prøve din form af. Det kan også være at du er i gang med at træne op til en anden vandretur, og gerne vil se, hvordan det står til med din form - i godt selskab med andre.
Vi skal gå etapen Hvalsø-Roskilde. Vi mødes kl. 8:30 på Roskilde Station og tager toget til Hvalsø Station, hvorfra vi starter vores vandring ad Skjoldungestien. Vi er forventet tilbage ved Roskilde Station ca. kl. 17.
Terrænet er forholdsvis nemt, men det er lang tur.
Turen er en begyndertur og målrettet dig, der ikke er vant til at gå så langt - ja, måske har du aldrig tidligere gået SÅ langt. Vi går i et roligt tempo på ca. 4,5-5 km/t og holder korte pauser med jævne mellemrum. Der er indlagt 2 lidt længere pauser undervejs.
Hvis du er mere "vandre-garvet", er du selvfølgelig også velkommen, men du skal respektere, at det er en gruppetur i et roligt tempo og at det er vigtigt, at vi har alle med.
Ophavsret ©