Kom godt igang med at vandre

Kunne du godt tænke dig at komme i gang med at vandre, men har svært ved at få det til at ske på egen hånd? Vil du gerne kunne vandre over flere dage og overnatte i det fri, men er i tvivl om du har, hvad der skal til, så det bliver en god oplevelse? 

Så har du det præcis som mange andre... men her er en god måde at komme i gang på:

Med Udeglæde arrangerer jeg vandreture af forskellig længde og sværhedsgrad. Jeg laver både vandreKURSER over flere dage, hvor du lærer det grundlæggende om at være afsted på tur over flere dage og hvor vi overnatter ude. Og en-dags vandreTURE, hvor fokus mere er på at få nogle kilometer i benene i hyggeligt selskab med andre vandre-entusiaster.

Vandrekurser

Mine vandrekurser er for dig, der drømmer om at kunne tage på vandretur over flere dage, men gerne vil have en "lærer" med på din første tur. 

Vandrekurserne er en tryg måde at tage afsted på, hvor du lærer det grundlæggende om at være på vandretur med overnatning - så du har mod på at gøre det selv efterfølgende. Jeg deler ud af mine erfaringer fra mine egne ture, så du lærer at få styr på praktikken og bliver så tryg ved vandring med overnatning udenfor, at du bagefter kan gøre det selv.

Jeg laver ture som jeg selv bedst kan lide dem: det vil sige, at vi bærer vores udstyr på ryggen, at vi overnatter udenfor - og at der er tid til både at dyrke naturen og fællesskabet undervejs. Det eneste turene kræver er, at du er fysisk form til at vandre, har lyst til at udvide din vandrehorisont og lære at gå med oppakning og at overnatte ude.

ØVRIGE vandreture

Jeg laver også vandreture, hvor det primære fokus er på at få nogle kilometer i benene i et trygt og hyggeligt fællesskab med ligesindede. På turene fortæller jeg om, hvordan jeg selv kom igang med at vandre og jeg deler ud af mine erfaringer om grej, ruter, praktik, sikkerhed osv. og svarer på spørgsmål om, hvordan man bedst kommer igang med at vandre.

mig som turleder

Når du tager med mig på tur, så får du en velforberedt og entusiastisk turleder, der har sammensat og researchet turen, har styr på transporten, ruten og overnatningsstederne, og vil gøre alt for at hjælpe dig og resten af gruppen med at få en god oplevelse. 

Jeg laver kun ture, som jeg selv kender godt og er begejstret for at dele med dig. 

har du spørgsmål?